fredag den 31. december 2010

torsdag den 30. december 2010

Vær velkommen 2011

I morgen står den på Nytårsaften... Oprindeligt skulle jeg have været inde i København og til fest med nogle veninder, men pga. den lettere lange transport, det faktum at jeg på ingen måde er svagdrikker (= det koster en bondegård at drikke mig fuld) og at det er mit sidste år hjemme hos mine forældre, valgte jeg at blive hjemme i år... Ganske vist bliver det ikke en fest, og jeg er sikker på festen i København ville have været enormt hyggelig!, men lige en sidste gang vælger jeg at holde på familietraditionerne og holde Nytår i familiens skød med en lækker menu, hygge og kransekage kl. 12 med skål og fyrværkeris kiggeri ude i forhaven.. Kald mig bare trist, gammeldags, ja hvad som helst, men for mit vedkommende er Nytårsaften ikke en federe dag end nogen anden at drikke sig fuld med vennerne... Dog vil jeg ikke være bleg for at sige at jeg er mere end klar på fest til næste år når jeg (forhåbentlig!) bor inde i København, og derved har lettere ved at komme hjem til mig selv når gassen er gået af ballonen :)

Hav et godt (og sikkert!) Nytår alle sammen, håber vi ses i det næste år!

PS Har I et Nytårsforsæt? Jeg har et som jeg vil prøve at holde så godt som muligt!

søndag den 26. december 2010

Christmas time

Så er Juleaften overstået og snart også juledagene... Et helt år til næste gang, men det har været en dejlig jul.. Til trods for en anelse for meget sne og min mor som faldt Lillejuleaften og brækkede noget i sin skulder..
Jeg fik en masse forrygende gaver hvor jeg lige vil dele nogle af mine yndlings med jer :)

Vækkeur formet som fugl fra Takumi som kan pippe til vækning.

Hvid langærmet bluse med tigerprint fra ReDial Luxary

Tokyo City Guide fra Louis Vuitton

Krus med mønstret Taika fra Iittala

Hat købt i Helsinki i Stockmann

Elkedel fra Bodum

Busy Birdie fra Hoptimist

Tshirt med farverigt ugle print fra Killah

Puder med fugleprint, uglepuden er fra Bahne og de andre to fra Netto

4 tallerkner fra Pip Studio

onsdag den 22. december 2010

Julebag

I går lavede mig og min mor klejner, og du gode gud hvor blev de gode! Vi har før i tiden ikke lagt os ud med at koge klejner da det for længe siden blev noget værre noget.. Men denne gang, mums!

Julen nærmer sig også snart og juletræet er på plads og stort set færdigpyntet... Hvilket også betyder at katten er helt kuldret da hun altid gemmer sig under juletræet og leger under det... Nu håber jeg bare at vejret ikke bliver for slemt her den 24. så vi kan komme til Roskilde og Svebølle..

Jeg sender kære tanker til de stakkels folk som er strandet i diverse lufthavne og håber at de får en nogenlunde Jul selv hvis de ikke kommer hjem til Juleaften...

søndag den 19. december 2010

Kender I det...

når man sidder i Helsinki mens sneen daler stille og roligt, og man savner lidt de danske bogstaver på tastaturet med undtagelse af "å".... Det har vaeret en fantastisk tur, fyldt med julestemning og kulde og sne... Kufferten er proppet med diverse julegaver og kunne kun lige praecis lukke... Dejligt hotel, dejlig stemning og god mad...Til trods for det så.....

Ude godt men hjemme bedst

lørdag den 4. december 2010

Rigtig julestemning

Dette klip er indbegrebet af julestemning i vores hus! Det er introen til et julekalender spil som virkede til Windows 95 og 97, ergo stammer det fra min barndom... Da jeg gik i folkeskolen blev jeg altid vækket med denne melodi når det var december... Se dét var noget der var værd at stå op til... ♥



PS Var forbi Lions' loppemarked i Nykøbing Sj. og fandt en lækker attache mappe/kuffert til kun 25 kr, og den lader til at være ubrugt! Score!

fredag den 3. december 2010

Indkøb

I dag stod den på en lille tur ned af Roskilde gågade.. Min mor og jeg startede ud med at få brunch på Café 42, rigtig lækker og ret så billig brunch (vi måtte af med 198,- for to pers., og har altså ofte set brunch dyrere). Vi gik derefter i diverse butikker, bl.a. Gina Tricot hvor jeg fandt disse lækre bluser..









Alle bluserne var til den rimelige sum af 79 kr, hvilket er til at betale efter min mening..

Derudover ville jeg lige vise min "nye" indretning af mit værelse.. Eller hvordan jeg har indrettet omkring min seng... Er selv ret vild med det... Tilføjer på et tidspunkt flere detaljer af min indretning...

onsdag den 1. december 2010

1. december

Så blev det december, måneden for julestemning, kulde, hygge indenfor, juleaften og nytårsaften.. Jeg må indrømme jeg lige skulle tænke mig om en ekstra gang inden jeg kom i tanke om at jeg skulle skrabe på min skrabekalender..
Dagen har ikke været den mest julede.. Det skal nu nok komme hen af vejen.. Det var nu ret jule-hygge-agtigt at se "Jul i Svinget" på Ramasjang med dynen omkring sig og en kat tæt op af sig...