torsdag den 30. december 2010

Vær velkommen 2011

I morgen står den på Nytårsaften... Oprindeligt skulle jeg have været inde i København og til fest med nogle veninder, men pga. den lettere lange transport, det faktum at jeg på ingen måde er svagdrikker (= det koster en bondegård at drikke mig fuld) og at det er mit sidste år hjemme hos mine forældre, valgte jeg at blive hjemme i år... Ganske vist bliver det ikke en fest, og jeg er sikker på festen i København ville have været enormt hyggelig!, men lige en sidste gang vælger jeg at holde på familietraditionerne og holde Nytår i familiens skød med en lækker menu, hygge og kransekage kl. 12 med skål og fyrværkeris kiggeri ude i forhaven.. Kald mig bare trist, gammeldags, ja hvad som helst, men for mit vedkommende er Nytårsaften ikke en federe dag end nogen anden at drikke sig fuld med vennerne... Dog vil jeg ikke være bleg for at sige at jeg er mere end klar på fest til næste år når jeg (forhåbentlig!) bor inde i København, og derved har lettere ved at komme hjem til mig selv når gassen er gået af ballonen :)

Hav et godt (og sikkert!) Nytår alle sammen, håber vi ses i det næste år!

PS Har I et Nytårsforsæt? Jeg har et som jeg vil prøve at holde så godt som muligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar