Natten var små elendig, det var svært at ligge sig til rette, og den syntetiske pude og det syntetiske tæppe hjalp heller ikke, ej at forglemme den tændte frosne skærm med det fine "Caveman" spil.. Tidligt, TIDLIGT, blev vi tilbudt noget underligt natmad, som jeg fint takkede nej til, jeg var træt og ville IKKE op endnu. Heldigvis forblev lyset slukket og jeg prøvede at sove lidt videre. Omkring kl. 8-9 japansk tid blev vi vækket for alvor og fik morgenmad, hvor jeg lige fik nasset yougurt og müsli fra Anne Sophie, min veninde som var med på turen. Vi nærmede os Tokyo endelig! Samtidig med at vi nærmede os så vi med på vores små tv-skærme hvor vi kunne se nedenunder flyet og foran flyet. Så selvom vi sad i midten kunne vi stadig se når vi nærmede os Tokyo, dejligt ♥
Vi landede og var på japansk jord! Vi blev mødt af skilte med japanske skrifttegn på, en underlig fornemmelse at se skilte med tegn man ikke forstod! Lufthavnen var dog let at finde ud af da de også skiltede på engelsk, no wonder, it is an airport! Inden vi kunne få vores baggage skulle vi have taget billede og fingeraftryk, hvilket ikke var så let som det lyder, for man skulle trykke
hårdt! Vi stillede os ned og ventede på kufferterne, men så... Min fars kuffert dukkede aldrig op! TYPISK! Vi fik dog hjælp af nogle venlige ansatte, som heldigvis kunne tale ret godt engelsk. Vi forklarede hvordan den så ud og hvad der var i den, MEGET specifikt. Så fik vi lov til at blive lukket ud, ud i Japan! ♥ Første stop var at leje mobiler så vi kunne kontakte hinanden. Det var let og enkelt at leje dem.
Vi gik ned for at tage toget og købe Suica Card, som man bruger til transport og også i visse butikker. Det var dog små svært at finde ud af togforbindelser og hvor vi kunne købe kortet da en ældre (sur) japansk mand nærmest NÆGTEDE at snakke engelsk til os! Vi fik dog kortet og tog toget afsted mod Aoto, her stod vi af og tog toget til Oshiage, og her, videre med metroen Hanzomon Line og af på Hanzomon. Herfra gik vi mod vores hotel, Grand Arc Hanzomon. Det lå lige overfor Kejserpaladsets have! Da v checkede ind havde de allerede fået at vide på hotellet at min fars kuffert manglede, det er sku service! Vi fik nøglekort og tog op til 12. etage hvor vi havde vores værelser.
Værelserne var skam i god stand, der var skrivebord, fladskærm (luksus alligevel), lille koger så man kunne lave the, køleskab, lænestol, lille bord, 1½ mands seng, stort spejl, hel spejl, karbad, en
MASSE gratis ting, såsom skraber, hårelastikker, tandbørste m.m, og det mest geniale toilet nogensinde! Varme i sædet, røv spul, bidet og fin camuflage lyd eller hvad det var, vandet begyndte ihverfald at løbe når man satte sig på sædet. Til trods for alle de gode ting på værelset endte det alligevel med at vi fik liiidt plads problemer. Could you blame us, we SHOPPED like crazies!!
Vores udsigt fra værelset kunne ikke have været bedre! Vi havde udsigt til kejserens have, byen og Tokyo Tower! Rigtig lækker udsigt, både i dagtimerne og om aftenen.
Vi drog afsted mod metroen, men gik forinden ind på en lille
lokal restaurant. Her betalte man maden i en maskine og gav så kokkene sedlen, men de ville spørge os om noget og kunne INTET engelsk, og vi kunne ikke forstå japansk! Så der var nærmest lidt panik.. Vi forstod dog til sidst hinanden og fik vores mad. Ris og karry og nudler for mit vedkomne, nudler og friturestegte grøntsager og ris til min far og Anne Sophie fik nudler og noget der smagte af kylling, som nok var blæksprutte!
Efter måltidet tog vi metroen mod Asakusa hvor vi skulle i Sensoji Templet. Det var let at finde og da vi fandt det mødte vi en laaang passage op til templet som var overdænget med boder, alt fra souviniers til hundetilbehør var at finde i disse boder.
Templet var rigtig flot, og Anne Sophie og jeg rensede os med vand, på hænder OG mund, inden vi gik ind i templet. Derudover trak vi hver en spådom, begge var dog ret... negative så at sige.. Derudover viftede vi alle tre røg over vores ømme steder, gjorde man det med røgen som var ved Sensoji skulle smerterne gå væk.. Jeg bemærkede dog intet mindes jeg.. Vi gik bagefter rundt i nogle små sidegader og kiggede butikker. Vi fandt bl.a. en Totoro butik med en masse Hayao Miyazaki merchandise ♥
Vi drog videre med metro mod Ginza, her gik vi efter legetøjsbutikken Hakuhinkan Toypark. Den var dog rigtig svær at finde, selvom vi spurgte folk, så vi opgav.. Imens vi ledte blev min far ringet op fra lufthavnen, hans kuffert var blevet fundet og ville blive leveret omkring d. 29. Efter vi havde trisset lidt rundt fandt vi sku Hakuhinkan Toypark!
Og hvilken legetøjsbutik.. 4 etager med ALT hvad hjertet kunne begære! Havde jeg været 10 år yngre var den legetøjsbutik blevet PLYNDRET fra alt det der havde noget med Pokemon at gøre! Jeg nøjedes dog med nogle små mobilvedhæng og andre små sjove småting såsom små plastik kager man kunne trække for 100 yen (6 kr).
Vi var ved at blive små påvirket af den dejlige ting ved navn jetlag, eller jeg var. Vi havde trods alt været vågne i over 24 timer! Vi fandt en restaurant hvor vi kunne få pizza. De viste Michael Jackson i Bukarest, så Anne Sophie morede sig bekosteligt. Det gjorde vi alle faktisk, for vi skulle ikke bestille hos tjenerne, men på en computerskærm hvor ALT stod på japansk. Så vi klikkede vilkårligt på nogle ting og håbede på det bedste. Stemningen var hyggelig og lige da vi spottede vores mad på vej ud af køkkenet, BANG! Så lå det på jorden! Tjeneren var faldet, stakkels hende! Man kunne se at kokkene ikke just var tilfredse med at skulle lave en ny pizza igen. Vi fik dog til sidst alle sammen vores mad, dog var nogle af pizza valgnene ikke så heldige, min far fik bl.a. en der KUN havde ost, og så feta på! Underligt! Min pizza var meget normal, bortset fra at de bruger hesteradisser istedet for ost, ad... Dog er det længe siden at jeg har fået en SÅ lækker dessert! Anne Sophie og jeg valgte desserten til venstre og min far den til højre. Der er bare et eller andet ved den japanske flødeskum, den er meget mere lækker end den normale vi har i Danmark! Det var en virkelig lækker dessert ♥
Vi blev færdige og betalte, min far gav drikkepenge, fy ha det må man ikke i Japan! Vi tog metro hjem og gik forbi en lille kiosk hvor vi købte drikkelse og mad. Trætte, MEGET trætte, nåede vi tilbage på hotellet. Min far fandt også ud af at der var drikkeautomater m.m på etagen, derudover en isterninge maskine, lækkert! ♥ Vi lagde os i seng, men så forinden et show i tv til ære for Hanami ♥ Vi faldt til sidst i søvn, eller ret hurtigt faktisk, og fik vores velfortjente søvn i dejlige Tokyo ♥
PS. Der er drikkeautomater på hvert et gadehjørne!
