torsdag den 19. august 2010

Dejlig dag, dejlige indkøb!

Turen gik til Roskilde i dag, dvs. op klokken 8 hvilket var ret hårdt! Moar og jeg tog toget ind til Roskilde, og vi fik en glædelig overraskelse da togene ikke længere lader til at være fucked up mht. forbindelserne mellem lokalbanen og DSB!
Først stod den på besøg hos mormor, der blev klaret praktiske ting og derefter blev der gået en tur ned til der hvor min mor voksede op. Sådanne ture kan godt anbefales, for de er rigtig hyggelige..
Derefter gik det med bus ned til Roskilde gågade hvor der blev shoppet. Og for første gang i lang tid fik jeg virkelig shoppet! Det var en dejlig følelse at bruge penge igen...! Med hjem i poserne lå en kjole og en nederdel fra Vero Moda, en bh fra Change, et par ballerinaer fra skoringen og to sæt ballarinaer fra Bianco...
Men det var ikke slut, for hjemme ventede min længe ventet pakke fra Saxo.com! Jeg ELSKER den hjemmeside, de har bare ALT indenfor bøger, inklusiv min yndlings bog serie: Warriors.

Disse tre bøger blev det blandt andet til fra Saxo af. Først og fremmest, den blå glimtende bog i midten, Warriors: Skyclan's Destiny.. Denne serie kan varmt anbefales for fantasy elskere og dem som elsker når det er dyrene der er i fokus. Bøgerne i serien omhandler vilde katte og deres liv i deres klaner.. 10 bøger fra denne serie er læst, og nu står det så på nummer 11!
- The Capture, bogen med uglen til venstre, er en serie jeg lige skal til at gå i gang med. Den fangede mit blik da jeg opdagede en trailer på youtube, den bliver nemlig filmatiseret! Jeg glæder mig abnormt meget til at se denne film når den får premiere, i USA er det omkring 23.-24. september men jeg er i tvivl om hvornår den kommer i de danske biografer. Men for at få lidt forståelse for historien besluttede jeg mig for at købe første bog i serien og se om jeg kan få læst den inden jeg ser filmen.. Har man set Happy Feet, og elsker den, tror jeg at Legend of the Guardians: The Owls of Ga'Hoole, som filmatiseringen hedder, er noget for en, for det er nemlig samme "firma" eller hvad man siger.
- Til sidst faldt jeg over denne grafiske novelle da jeg surfede rundt på youtube. Pride of Baghdad omhandler 4 løver som oplever en bombning af Irak hvilket fører til at de slipper fri.. Mere vil jeg ikke sige end at den virkelig er fængende og slet ikke for børn må det siges. Man kan godt udstrege at "Tegneserier hører børnene til", nej det gør det ihvertfald ikke! Dog er der et minus, efter en halv time var den næsten allerede læst, forbandet være det for den måtte meget gerne være meeeeget længere! Denne grafiske novelle er virkelig fantastisk og meget rørende og tragisk. Læs den!
Bortset fra disse tre bøger købte jeg også endnu en warriors bog og en warriors manga, hvad kan jeg sige jeg er afhængig af de katte!
Jeg kan slutte af med at sige at jeg glæder mig til at gå i gang med at begrave næsen dybt i disse fantastiske bøger, satser på de kan holde til jeg skal til Portugal så jeg har læsestof dernede! Derudover glæder jeg mig også RIGTIG meget til i morgen hvor den står på fest og farver med 4.a og resten af gymnasiet til putfesten..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar