tirsdag den 13. april 2010

Tokyo dagbog, 26. marts: Afrejsen..

Endelig efter lang ventetid og hård baksen med diverse skolesager, oprandt dagen hvor vi skulle afsted mod Tokyo! ♥ Indchekningen forløb fint og flyet lettede til tiden, heldigvis!

Flyet var lækkert! Der var fint med benplads, dog ikke hvis man er næsten to meter, og vi havde en tv skærm lige foran os i sædet, spejl, hovedtelefoner så hver især kunne se det de ville og så var der pude og tæppe med også! (De var dog syntetiske så de vakte mig og mit hår en maaaasse problemer i løbet af natten!)

Desværre må jeg krybe til korset, jeg så Twillight: New Moon! Stor stor fejl af mig, for jeg prædiker altid om hvor dum, no offence, den serie er! Jeg bryder mig nu heller ikke om den må jeg sige, selv ikke efter at have set den. Men når det var gratis, og Hachiko filmen ikke virkede, så måtte man vel se den. Må dog sige at varulvene var flot lavet, men det var så også det eneste der imponerede mig!

Maden på flyet var også, OVERRASKENDE, god. Kyllingebryst med risotto, salat og vanilie budding..
Efter aftenssmaden sneg mørket sig ind på os og der blev slukket for lyset i kabinen og vi krøb til køjs. Jeg var dog ikke træt nok da alle andre var trætte, så jeg begyndte at spille spillet "Caveman" hvilket jeg ALDRIG skulle have gjort! Jeg fik trykket på den gale knap og panikkede, hvilket resulterede i at jeg trykkede på flere knapper, og puf! Min skærm FRØS! Jeg fik fat i stewardesserne, men ingen af dem kunne gøre noget ved det. Så der sad jeg, med ca. 6 timers flyvning tilbage og en FROSSET skræm! Fornærmet og irriteret lagde jeg mig til at sove, med en noget modvillig pude som gjorde mit hår elektrisk! Dog fik jeg lidt søvn i flyet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar